Fit for fight januar med NOVUS (zumba)

Hvad er zumba? Er det bare lidt for gamle damer, som hører Nik og Jay fra deres børn og børnebørn og finder ud af, at det at komme ud røre sig faktisk er sundt? Og når de først har været der en gang, skal de pludselig have en helt anden frisure og en lille tan i det lokale solarie, og BUM! Så har man en rigtig zumba-mor! 

Men det er jo egentlig ærgerligt at vi har de forestillinger, for de sange der bliver danset til, er de sange som vi alle dansede til, da vi var til sodavandsfest i ungdomsklubben. Det er de sange, som vi kender ud og ind, og de sange som minder os, og vores generation, om hvordan det gode liv var inden gym. 

Men hvordan ved jeg så, at det er de typer, der er til zumba, og de sange de danser til? Det ved jeg, fordi jeg selv har været til det. Mine veninder tog mig i hånden og så tog vi afsted. 

Der blev danset uden break i en time, og uden at lyve så føltes det ikke som om, at der allerede var gået en time, da vi var færdige.

Det kan godt være at vi trækker gennemsnitsalderen AFSINDIGT meget ned, og det kan godt være at de ældre damer havde en del bredere hofter end vi havde (hvilket egentlig var lidt skræmmende (dog ikke skræmmende nok til at vi har tænkt os at blive væk)).

Så hvad er egentlig meningen med denne artikel? Meningen er, at vi skal huske at tage hinanden i hånden en gang i mellem. At vi skal huske, at det at røre sig sammen med andre, er meget sjovere end at gøre det alene. Vi er lige gået ind i et nyt år, og denne artikel er ikke skrevet for at få jer alle ned i fitten. Den er lavet for, at vi alle kan få gang i kroppen sammen og for, at vi husker os selv på, at det er godt at få et break fra lektier og afleveringer. For faktisk så bliver disse afleveringer og lektier meget bedre, hvis de bliver skrevet med en hjerne og et hoved, der lige har fået en break med noget frisk luft, eller er blevet stresset igennem af en høj puls.

NOVUS ønsker alle en dejlig januar, hvor i husker hinanden og jeres krop. Knus 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *