Mandagsmood – Januar!!!

Januar. Måneden efter årets klimaks. Måneden hvor højdepunktet er den sne, som grundet klimaforandringerne aldrig kan finde vej til Danmark. Der er ikke engang en ferie at se frem til. Nej, januar er bare trist, koldt og mørkt. Fyldt med SRP kvaler, evalueringssamtaler og påbegyndende SRO. Ifølge den britiske forsker Cliff Arnald skulle denne mandag i januar måned faktisk være den mest deprimerende dag på hele året – det er da årets mandagsmood!

Den voldsomme nedtur kommer ved, at det er starten på endnu en arbejdsuge, et nyt år er begyndt, der er økonomiske efterveer fra julemåneden, kulde og mørke knækker os her midt i januar. ”Det er Britiske Cliff Arnall ihvertfald ikke i tvivl om, og for at bakke sin påstand op har han udregnet en længere matematisk formel, som også går under navnet Blue Monday.
Faktorerne i formlen er: Vejret, økonomisk gæld, månedsløn, den tid som er forduftet siden julens helligdage, den tid som er gået siden vi afgav vores nytårsløfter, vores lave motivationsniveau, og behovet for at skride til handling.”
Så hvis I føler jer lidt nede i denne tid, så bare rolig, det er helt naturligt. Vi har faktisk alle tendenser til lidt vinterdepression. Det eneste der løser de triste miner og den nedtrykte stemning er frisk luft, et ornli´ skud D-vitamin og en skide god musical. Derfor kan det varmt anbefales, at I i morgen finder en god ven/veninde at lufte på en gåtur og bestiller en billet til vores musical, som har præmiere lige her i starten af februar. Og bare rolig, alting skal nok gå – selvom det måske ser lidt sort ud lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *