GUIDE: Hold varmen på VK

Frostgrader og undervisning iført vanter og dynejakker var hvad der mødte elever og lærere på Viborg Katedralskole, da de mødte ind kl. 8 mandag morgen efter en velfortjent juleferie. Vejrudsigten varsler snestorm og stadig dalende temperaturer, og der er endnu lange udsigter til solskin og tocifrede plusgrader. NOVUS bringer derfor følgende guide med det formål at klæde elever og lærere på til at holde varmen indtil varmere tider nærmer sig.

kilde: viborgkatedralskole.dk

Du kan med rette følge disse alternative råd til at komme gennem en iskold vinterdag på Viborg Katedralskole:

  • Gruppekram med dine klassekRammerater

Gruppekram på klassen bidrager både til socialt samvær og til at holde varmen, og hvem vil ikke gerne komme sine klassekammerater lidt nærmere i denne kolde, mørke tid?

  • Løb op og ned af trapperne

Bevægelse i form af løb i stedet for gang op og ned ad VK’s mange trappetrin kan ligeledes bidrage til at bevare en nogenlunde normal kropstemperatur. I forlængelse af dette anbefales desuden en øget indsats ud over det sædvanlige i idrætstimerne.

  • Udnyt gamle afleveringer

Når du kommer hjem efter en kold vinterdag på VK, kan gamle afleveringer med rette bruges til at tænde op i brændeovnen og skabe både varme og hygge omkring dig. Dette kan desuden bidrage til at få afløb for frustration over mindre vellykkede afleveringer.

  • Besøg lærerværelset

Der florerer rygter om, at der på lærerværelset skulle være væsentligt varmere end på resten af skolen. NOVUS har ikke fået dette udsagn bekræftet, men undersøger sagen nærmere. Indtil da er et smut forbi lærerværelset altså muligvis et besøg værd!

 

Én kommentar til “GUIDE: Hold varmen på VK”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *