Vi kan gøre en verden til forskel

Efteråret er over os, skolen er for alvor i gang igen, og du har travlt. Alt for travlt. For du skal få alt hvad der hedder afleveringer, fritidsjob, venner og familie til at gå op i en højere enhed, samtidig med at du skal have din skønhedssøvn om natten og sidder limet fast til en stol fra kl. 8.00-15.00 og skribler løs på tastaturet om alt fra gamle, græske guder til parabler og polynomier. Så når du modtager diverse beskeder på lectio og facebook om en eller anden tåbelig gymnasieindsamling, bliver de sikkert bare smidt direkte i papirkurven. Men, men, men – stop lige en halv! For der er brug for dig! Og du har vel ikke så travlt, at det er en umulighed at afsætte 3 timer en søndag formiddag i den gode sags tjeneste?

Kilde: actionagainsthunger.org.uk

Mennesker på flugt fra det krigshærgede Syrien og Gaza, folk der sulter i Sydsudan, tørke i Vestafrika, oversvømmelser i Filippinerne – pengene fra dette års Røde Kors-indsamling vil gå til at hjælpe disse mennesker i nød, og ikke mindst sørge for at hjælpen når frem. Her har du muligheden for at gøre noget konkret for at hjælpe andre, der er langt mindre priviligerede end vi og har hårdt brug for din hjælp.

Som Natasja engang sang det:

”Tro mig i Danmark der har vi det fint.

Så ufatteligt godt at det er vores pligt,

At gøre noget godt, der hvor det’ skidt

Verden er vor fremtid men vi fatter det ik”

Så hiv et par timer ud af kalenderen, tag din bedste ven under armen, få noget frisk luft og vær et godt eksempel! Det hele finder sted søndag d. 5. oktober mellem kl. 11.00 og 14.00, og det tager ikke mere end 2 minutter at tilmelde sig (link findes nederst på siden).

Først og fremmest handler det om, at få samlet så meget ind som overhovedet muligt i en god sags tjeneste. Men for gymnasieelever er der desuden en ekstra bonus, udover den gode samvittighed, ved at samle ind d. 5. oktober; har vi mindst 100 indsamlere fra Viborg Katedralskole får vi ét lod i konkurrencen om en koncert med Nik & Jay på VK! Har vi over 200 indsamlere får vi 2 lod osv. Som det ser ud lige nu ligger sidste års vinder, Silkeborg Gymnasium, i spidsen med over 200 indsamlere, imens VK ikke har nået de 100 endnu. Det kan vi gøre bedre – vi vandt for et par år siden, og vi kan gøre det igen!

Kilde: pinterest.com

Nok lyder ordsproget, at det er tanken der tæller – men i dette tilfælde er der altså brug for handling, ikke tomme ord. Så tilmeld dig nu, spred budskabet og mød op d. 5. oktober! Desuden kan tidligere elever, venner, familie og hvem der ellers måtte have lyst, også samle ind for VK.

Tilmeld dig her:

http://www.rodekors.dk/gymnasieindsamler

Du kan læse mere om gymnasieindsamlingen på Røde Kors’ facebookside og VK’s egen side for gymnasieindsamlingen:

https://www.facebook.com/gymnasieindsamler?fref=ts

https://www.facebook.com/pages/Gymnasieindsamling-Viborg-Katedralskole-2014/719176051465078?fref=ts

Tag del i fællesskabet og gør en forskel!

Én kommentar til “Vi kan gøre en verden til forskel”

  1. Sikke en le6kker konkurrence jeg vil ritgig gerne deltage, og hvis jeg er se5 heldig at vinde, se5 kunne jeg ritgig godt te6nke mig tf8rkle6det i sort (:Jeg er en sucker for sort, og mit valg falder derfor som skrevet pe5 det sorte, selvom jeg synes at mange af de andre farver ogse5 er fantastisk flotte men sort fungerer altid, og du kan mikse det til alt (de9t er det le6kre ved sort). Men hvordan jeg ville style det sorte tf8rkle6de; jeg ville se6tte prikken over ie9t med tf8rkle6det i et outfit beste5ende af sorte jeans eller en nederdel, en stor strik eller en lf8stsiddende lange6rmet T-shirt, en langt uld frakke eller en le6derjakke dertil ville jeg tilse6tte store sf8lvsmykker og mine le6kre nye stf8vler fra Billi Bi eller Dr. Martens. Me5ske lyder det meget kliche9 -agtigt men det er simpelthen de9t der fungerer for mig og jeg elsker det! Tf8rkle6det ville gf8re det se5 godt til et se6t i den stil (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *